28.9.16

Fødselsdagsbordet...


Min 40 års fødselsdagsfest er nu vel "overstået".
Og i overstået ligger der intet negativt overhovedet.
For jeg havde den bedste fest - ever, og kunne ikke have ønsket mig den bedre :)

Jeg er så taknemmelig for at være beriget med så mange skønne mennesker i mit liv, der alle sammen var med til at give mig den bedste aften/ nat, og jeg er ret sikker på at jeg ikke var den eneste der havde en god fest ;)

På trods af manglende søvn, og rigelig med våde vare til festen lørdag, gik jeg rundt hele søndag med et stort smil på, og havde en skøn følelse i hele kroppen, og det må da være det bedste tegn på en vellykket fest :)

Nå, men jeg vil løbende poste lidt forskellige ting fra festen, og i det første indlæg her, 
vil jeg vise jer borddækningen.

 Farvetemaet for festen var sort, hvid, lyserød og guld,
 lige som jeg i indbydelsen havde brugt de samme farver.
Indbydelsen kan I se her.

 
 
På midten af bordet havde strøet en masse cirkler i forskellige størrelser og i sort, lyserød og guld,
for at forsætte med konfettien i indbydelsen.

Og så havde jeg lavet en ordentlig stak photo props, til underholding og sjove billeder, men mere om dem en anden dag ;)


 Bordkort var der selvfølgelig også.
Til alle damerne havde jeg lavet en lille "taske"...

 ...og til herrerne, et lille mustage, der var sat fast på deres vinglas, med et lille stykke "elefantsnot"/ "lærersnot", eller hvad det nu kaldes, det lille hvide genanvendelig selvklæbende masse :)

For at samle alle billeder og indlæg, har jeg mærke dem med #warberggoes40.
Så tjek endelig både FB og IG, om der ikke skulle dukke nogle sjove billeder op ;)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar