26.6.16

Ugen der gak...

 Puha, som tiden går og jeg er her endnu.
Stille og roligt nærmere sommerferien sig, ja børnene er lige gået på ferie, 
og vi følger efter om 14 dage.

Her på bloggen har der været stille i lidt tid, men tiden har bestemt ikke stået stille hos os.
Jeg har haft flere tanker omkring bloggen, om jeg skulle fortsætte eller stoppe og bare fortsætte på IG, men er nået frem til at jeg stadig vil blogge, den er efterhånden nærmest blevet en del af mig.

I dag har jeg valgt lidt billeder fra ugen der gik,
og som i den grad har stået i forskellige afslutningers tegn.

Tirsdag blev min kusine student, og jeg fik æren af at lave en kage til hendes store dag. Hun vidste ingenting om kagen, da det var en overraskelse fra hendes forældre.
Hun blev meget rørt da hun fik den, og hendes reaktion over den, fik mig til at "glemme" de mange timer jeg havde lagt i den. Jeg har ikke planer om at skulle lave en igen lige foreløbig, men måske når eller hvis teenageren på et tidspunkt får en hue på.
 
 Onsdag var vi til dimission med Sissel, som nu har afsluttet sin 9. kl. og er færdig med folkeskolen.
Efter ferien venter et efterskoleophold, med dans som linjefag.
Hun glæder sig helt vildt, og det kan jeg faktisk godt forstå.

 Lørdag tog vi forskud på Sofies fødselsdag, som først er i august, lige inden skolestart.
Vi havde inviteret pigerne i klassen til Lego Friends fødelsdagsfest.
Stor succes, og pigerne hyggede sig.
(der kommer et indlæg senere med flere detaljer fra festen)
 

Dagen i dag er blevet brugt i haven og indendørs med rengøring og oprydning.
Aftensmaden bød på farsbrød med ost og bacon, spidskålssalat med jordbær fra haven og mozzarellakugler, samt majskolber (med smør, selvfølgelig ;) )
Mums, jeg elsker majskolber, kunne spise dem hver dag *hi hi*

Resten af aften skal vidst bruges i sofaen med benene op og hækletøjet i hånden.


God søndag aften.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar