17.4.16

Læsehjørne... (sponsoreret)

I påsken fik Sofies værelse jo en make-over, og der blev ryddet godt op i alle hjørner og kroge.
Og i det "nye" værelse fik vi lavet et lille læsehjørne, med en skøn lille lænestol i børnestørrelse.

Stolen er fra Jollyroom.dk, og af mærket Petite Chérie. Den er så fin, at jeg næsten synes det er synd den står på værelset, for den passer faktisk rigtig godt til vores sofa i stuen :)

Lampen over stolen købte jeg brugt, og da var den grøn og meget grim, 
men med en omgang grå spraymaling, fik den nyt liv :)


Sofie elsker at læse, og vi læser stort set for hende hver aften, 
og inden længe læser hun nok selv :)
Lige nu er det fagbøger om dyr der er det helt store hit, 
og selv om jeg hellere vil læse en historie for hende, så er disse bøger faktisk slet ikke så tosset.
Jeg er i hvert fald blevet en del klogere omkring mariehøns, isbjørne, edderkopper og pandabjørne ;),
så jeg er helt sikker på at det også giver noget viden til Sofie, som hun ellers ikke ville få.

Jeg kunne dog godt tænke mig at låne en bog eller serie, som kunne være sjov at få læst op af, 
altså ikke en fagbog, nogen som kan anbefale noget til en pige i 6-7 års alderen?
Skyd løs... 



Stolen i indlægget er sponsoret af Jollyroom.dk, men ord og billeder er mine egne.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar