10.2.16

Daim Cookies...



Hvis jeg skal nævne et bestemt stykke chokolade, 
som jeg virkelig elsker, så er det Daim - MUMS!

Min mor laver den mest fantastiske Daimis,
og den der Marabou med Daim, den smager himmelsk :)

MEN, nu har jeg bagt mig nogle Daim Cookies, ikke sådan nogle store nogle, 
men mere som en småkage, men de er stadig bløde i midten og sprøde i kanten :) 

Okay, I skal selvfølgelig nok få opskriften...
for jeg deler gerne
 ( i hvert fald opskriften)
 

 ca 50 stk.

4 Daim bar.
300 g. hvedemel
4 spsk. sukker
2 tsk vanillesukker
100 g. brun farin
200 g. blødt smør
2 spsk. koldt vand
1 tsk. natron

Rør smør, farin og sukker godt sammen i en skål. rør vand og hakket Daim i.
Bland hvedemel sammen med vanillesukker og natron og vend det i smørblandingen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og del den i to. Tril hver del til en pølse på ca. 40 cm. Del hver pølse i ca. 25 skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 250 gr. i ca 4-6 min.
Prøv evt med en enkelt til at starte med.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar