1.5.15

Om hveder og traditioner...

Bededagsferien starter altid med varme hveder hos os
- det er en tradition.
 
Manden er ikke fuldstændig vild med hveder, men som han siger for hyggens skyld,
spiser han dem gerne :)
Børnene der imod elsker dem, og endnu bedre hvis der er rester næste morgen.
 
 
I går aftes smed jeg dette billede på IG, og skrev "traditionstro starter ferien med varme hveder",
og så var det jeg kom til at tænke på det med traditioner.
For i mit barndomshjem var det også en tradition med varme hveder,
og den har jeg så viderebragt til vores familie.
Og jeg elsker traditioner.
 Der er nemlig noget hyggeligt og forudsigeligt i dem.
Og til den knap så impulsive type, som jeg er, passer det mig rigtig godt :)
 
 
Forleden på arbejdet kom vi også til at snakke om traditioner og særlige højtider.
Bl.a om borddækning og påklædning.
Vi er meget forskellige på det punkt.
Jeg elsker at gøre noget ekstra ud af borddækningen til højtiderne,
og vi tager da også lidt pænere tøj på end normalt.
Det er en tradition for os. 
Hvor nogle af mine kollegaer, da virkelig ikke kunne se at der var nogen grund til at tage pænt tøj på juleaften, hvis de alligevel "bare" skulle være hjemme.
 
Hvad med jer, gør I noget ekstra ud af det hele til højtiderne?
 
Nu skal vi så bare nyde den laaannge weekend, helt uden de store planer :)
 
God Store Bededag.


2 kommentarer :

  1. Vi har altid fået nyt tøj til at ta på juleaften, så vi gør også noget ekstra ud af det. Da jeg var mindre spiste vi altid hveder hos min morfar, som var bager. Nu forsøger jeg at føre den tradition videre, i år skal vi dog først spise hveder i dag. Og det føles faktisk lidt mærkeligt at det ikke er på dagen hvor vi plejer. Det lyder til af i også har nogle hyggelige traditioner som familien sætter pris på. Det er skønt

    SvarSlet
  2. Årh jeg har det præcis som dig. Juleaften er da helt særlig og vi klæder os pænt på, sætter hår og alskens.
    Jeg elsker traditioner og smilede genkendende til det med at det er rart, når man kan lide at planlægge ;-)
    Kh Jonna

    SvarSlet