10.2.15

Fastelavn er mit navn...

På søndag er det fastelavn, og jeg har derfor lavet lidt pynt til et par grene i køkkenet.
Egentlig plejer jeg ikke at pynte som sådan op til fastelavn,
men da jeg så skabelonerne på bloggen Den Kreative Sky, var jeg nødt til selv at lave nogen.
 
Hvis I ikke kender Den Kreative Sky,
så vil jeg gerne anbefale at I slår et smut forbi Heidi, som er bloggens ejer.
Hun laver simpelthen de fineste små (og større) kreative projekter.
Og heldigvis deler hun også gerne ud af dem, så vi andre kan være med :)
 

 
Og se lige grenene, som jeg har hentet i haven.
De har de fineste små grønne skud, som bliver større og større, for hver dag der går.
Foråret er på vej :)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar