16.1.14

Mor til en teenager...

Mellem jul og nytår, fik vi sådan officielt en teenager i huset.
Min lille store pige - Sissel - blev 13 år.
(synes da kun lige at jeg er blevet mor...)

Sissel har længe talt ned til dagen, for når man bliver 13 år, er det nemlig tilladt at få en Facebook profil.
(Det står faktisk i deres regler)
Og selv om vi godt ved at mange forældre giver deres børn lov til at bruge dette medie, meget før de er blevet 13, så er vi altså de skrappe forældre, som følger de regler der nu engang er. 
Der er jo en grund til at de er der - de regler.
Basta BUM!

Faktisk har Sissel heller ikke spurgt ret mange gange, om hun måtte få/lave en profil, og i princippet kunne hun jo bare have lavet en, uden at spørge, men nej. Vi har dog forhørt os, om hun var den eneste i hele verden klassen, som ikke var på fb. Og det var hun ikke.
Jeg er nu heller ikke sikker på, at det havde ændret vores holdning.

Nå, men da vi en dag inden fødselsdagen sad og snakkede om hvilken kage hun gerne ville have, foreslog Manden at det da skulle være en fb-kage, hvilket Sissel straks var med på : )


Jeg gik næsten all-in på fb-temaet, og kastede mig ud i nogle flagranker til pynt over bordet.
Stærkt inspireret af dygtige Pia, som jeg overhovedet ikke kan måle mig med.
Men gæsterne synes det var sjovt og det samme gjorde Sissel : )



 Stort tillykke til dig Sissel - min pige.
13 år - hverken barn eller voksen, står med et ben i begge "lejre".
Snart er du på vej ud i verden, men du er en fornuftig pige, så er sikker på at du vil klare det til UG.
Du er selvstændig, og ved hvad du vil.
Jeg er sikker på at uanset hvor du er, vil du følge dit hjerte og være tro mod dig selv.
Du har aldrig fulgt med flokken - det er så sejt!
(jeg beundre dig virkelig for det)
Du er den bedste storesøster, der vil både Casper og Sofie det bedste,
selv om I også kan tage nogle ture, så loftet er ved at lette ; )
Snart venter endnu en stor dag*, og vi glæder os til at fejre den for og med dig :)
Vi Elsker Dig.

*den store dag, er Sissels konfirmation i maj måned.
Der vil naturligvis komme noget om forberedelserne og dagen her på bloggen.
Og så kommer der også en "gæsteblogger" forbi - kan I mon gætte hvem?


9 kommentarer :

  1. Tillykke med teenageren;-)

    Jeg har helt de samme regler ang. Facebook. Der er heller ingen af mine piger der kommer på FB før de er gamle nok (13år) basta bum fra mig også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan Mette :) og tusind tak :)

      Slet
  2. Stort tillykke med Sissel! Du ligner heller ikke en, som er mor til en 13-årig:-)

    Jeg synes, at det er fedt, at I har en holdning til Facebook. Jeg har nogle på min FB-venneliste, hvor jeg tænker, at de er for unge til at være der, fordi de ikke er klar over, hvad de skal og ikke skal skrive online. Jeg græmmer mig nogle gange og undrer mig over, at forældrene ikke bryder ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh hvor er du sød :) Men nu er det jo også sådan at selv om børnene bliver ældre så gør forældrene det ikke *hi hi*

      Det er nemlig også sådan jeg har det, der er en grund til at de skal være 13, så kan man altid diskutere om det er den rigtige alder. Vi har det sådan at vi kender Sissels kode til fb, så vi kan følge lidt med. Men jeg er overhovedet ikke inde at kigge hver dag. Men så har vi mulighed for at gribe ind hvis der bliver noget.

      God weekend :)

      Slet
  3. Dejligt indlæg om en dejlig pige for ja Sissel er noget helt specielt. Rolig på sin egen måde. Kærlig og omsorgsfuld!
    Jeg føler mig meget truffen og vi glæder os til at fejre Sissel sammen med Jer, Anna skal faktisk synge for hende i kirken. Det synes jeg er temmelig fedt!!
    Vi ses i aften. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor fedt, jamen så er hun jo klar til at feste med os bagefter.

      Tak søde, vi ses i aften :)

      Slet
  4. Tillykke med hende (igen), Lena. Det ser rigtig godt ud - tak for rosen. Glæder mig til at se dig snart. Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, og velbekom Pia, det er fortjent.
      Jeg glæder mig også vildt. Skal nok snart sende en mail, om hvad I skal have med. Men når jeg tænker på dig Pia, så kommer der ligesom gulerødder frem... hmmm hvad mon det betyder ;) *hi hi*.
      God weekend, søde.

      Slet
    2. Gulerødder? Som i cupcakes? ;o)

      Slet