19.9.13

De der madpakker...


... hold da op hvor jeg til tider synes de "trækker tænder ud".
Sissel smører selv sin, for det kan jeg simpelthen ikke gøre godt nok - efter hendes udsagn!
Casper plejer at spise det meste, og vil gerne at jeg smører hans madpakke, men nogle dage kan han ikke lide det ene eller det andet, og så smører han den selv.
Da han var mindre fik han ofte en ostehaps med, og elskede dem. Så da vi fik lov til at teste de nye økologiske, som Arla er kommet med, takkede jeg straks ja.
MEN... dem er han åbenbart også vokset fra...
 
Så er det da godt vi har et barn mere - Sofie.
Hendes madpakke er nok den mest kedelige overhovedet.
Hun spiser kun leverpostej og makrel i tomat som pålæg, og ikke andet - jeg har prøvet!
Så her kunne jeg så "pimpe" hendes madpakke med en lille haps...troede jeg.
 
NOPE! heller ikke mindste-tøsen ville spise dem.


 
What to do?
 
Sofie fik dem i stedet for med i børnehaven til uddeling på girafstuen, og her var der heldigvis 12 små "giraffer", som godt kunne lide dem - de var et stort hit - fortalte pædagogerne mig : )
 
Så I kan nok se at med sådan en flok "kræsne" børn skal der til tider tænkes kreativt
 når madpakken skal laves.
Så tror at jeg vil bruge weekenden på at bage lidt forskellige mad-pakke-brød.
 
Gode råd og idéer modtages med kyshånd... 
 
 
 
Indlægget er sponsoreret men ord, billede og holdning er helt min egen.

5 kommentarer :

  1. Problemet er heldigvis ikke så stort hos mig, nok er de kræsne, men mine er vilde med at jeg rister en grovbolle om morgenen som de får klappet sammen med hamburgryg :)
    Mine er også vokset fra ostehaps og jeg læste et sted at det faktisk bare er lavet af mel og vand.... hmm :)
    Jeg har pinnet nogen lækre pizzasnegle på pinterest som jeg satser på at afprøve på et tidspunkt.

    SvarSlet
  2. Jeg har to børn, som begge får smurte madpakker med:) En på 5 og en på 2.
    Jeg ligger stor vægt på at bruge det jeg har i køleskabet, og faktisk ret ofte rester fra aftensmaden. Hos os er pastaskruer ( grove ), champignoner,
    nødder, og det nyeste edamame bønner. ( De har fået dem i fakta på frost, så 2 min i mikroovnen så er de klar). Jeg er ikke så vild med at give børnene for meget pålæg, pga. alt det skidt de putter i. Men f.eks en æblemad med kanel, er også et stort hit:) Og majskolber ( ligeledes fra frost ) ...mmm

    God fornøjelse:)

    SvarSlet
  3. Vores lille krudtugle er også en leverpostej pige :-) dog kan der til tider være pikantost der også kommer med... Men så prøver vi at putte lidt lækkert med i madkassen, rosiner, nødder, agurker, gulrødder, kogt æg er også et hit.. men jo nogle gange synes jeg også det er svært, man tænker jo at 5 stk rugbrød er kedeligt når de alle er med leverpostej, men madkassen kommer tom hjem..... så det glider vidst ned :-)

    SvarSlet
  4. hvad med en lille snack som i saltede mandler. De er et hit her.

    SvarSlet
  5. Anonym20.9.13

    Ja. det kan godt være et problem. Lettere hvis man fik mad i skolen. så var det måske løst. men det har nok været sådan for os andre også. mor.

    SvarSlet