18.3.13

Lækker sommerhus...

Ja, vejret lige nu minder hverken meget om forår eller sommer,
men på et tidspunkt kommer både foråret og sommeren, vel...!
 
Mht. sommerferien, så har børnehaven allerede spurgt ind til hvornår vi holder det,
men de har intet svar fået endnu, for vi ved det ikke.
Jeg synes godt nok det er tidligt de skal vide dette, men det er vel et spørgsmål om planlægning?
 
Nå men det var slet ikke det jeg ville skrive om idag.
Jeg ville bare vise jer nogle billeder af et ret skønt sommerhus,
 som vi besøgte en forlænget weekend i januar.
 
Sommerhuset ligger på fyn, nærmere Hasmark.
 
Og selv om jeg normalt ikke er til teaktræs møbler,
 så må jeg nok erkende at dette her sommerhus,
var gennemført indrettet, og rigtig hyggeligt.
 
Jeg vil dog lade billederne tale for sig selv. 
 



 
Skulle I have lyst at leje sommerhuset så finder I det lige her.
 
Har I mon allerede planlagt jeres sommerferie???
 
 
 
Indlægget er altså ikke sponsoreret - havde bare lyst til at dele : )

3 kommentarer :

  1. Du har helt ret-Hvor er det hyggeligt og gennemført.
    Tja, sommerferieplaner er vi heller ikke nået til endnu.
    Mikkel er startet i job her 1/3, så aner heller ikke hvornår vi kan noget endnu. Men nu er jeg jo på barsel (40+2 idag og venter så spændt på hvornår Junior vil ud;-)), så jeg er jo total fleksibel:-)

    Og kære Lena jeg modtog idag navnemærkerne med posten og hurra for dit link-De er bare fine. Glæder mig til at bruge dem:-)

    Se dem her:
    http://byfonna-byfonna.blogspot.dk/2013/03/nye-navnemrker-vejl-til-bestilling.html

    God aften. Kh Jonna

    SvarSlet
  2. Skønt skønt sommerhus - og området omkring Hasmark er dejligt!

    Vi har også allerede skullet melde sommerferie, så vi ved, at vi har ferie i ugerne 29+30+31. Den første uge skal bruges i campingvogn i Nordjylland, den midterste uge herhjemme og den sidste hos mine forældre. Sådan har det været de sidste mange år, og vi nyder det! Og så venter en tur til Tyrkiet i september, så vi forlænger sommeren lidt.

    SvarSlet
  3. Hvor ser der bare hyggeligt ud - vi har allerede meldt ferie ud, men det er nu på grund af planlægningen på min mands arbejde. Vi skal helt sikkert være en uges tid i vores sommerhus i Sverige og ellers finder vi bare på nogle småture hjemmefra. Jeg kunne ellers godt tænke mig at komme på rigtig charterferie og bare ligge ved poolen, men jeg får ikke to minutters fred med Carla så vi venter et par år:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet